News - To ubesejrede Elitehold
View News

To ubesejrede Elitehold

16-05-2022POSTED BY InjamDCF Khokhar


To ubesejrede Elitehold

Skrevet af: Peter Power 15-05-2022

T50 turneringen fortsatte søndag med tre kampe i Elitedivision og to kampe i 1. division.
 

Elitedivisionen

Albertslund spillede deres anden kamp på dobbeltturen i Skanderborg. Albertslund vandt lodtrækningen og valgte at gå til gærdet først. Jeg tror flere åndede lettet op fordi Skanderborg ville selv gå til gærdet først og score en stor halvleg i jagten på en bedre NRR og derved forlænge kampen. Efter Albertslunds indsats i går i Herning havde man en forventning om en kortere kamp. Med en masse solskin i ryggen startede Albertslund med at spille langt bedre end forventet. Skanderborg havde fået Morten Kristensen med endnu engang og den lidt ældre herre skuffede ikke med at kaste sine 10 overs fra begyndelsen. I den anden ende kastede Anders Bülow og det var han der fik gennembruddet i den 8 over da Muhammad Atif (14) mistimede en kort bold og blev grebet i mid-wicket af Rizwan Mahmood. Hans erstatning Imtiaz Ali (0) holdt ikke længe før han også blev grebet på Anders kastning. Den anden åbningsgærde Jawad Ahmed (15) kom til kort da han fik en langsommere flightet aflevering fra Morten som fjernede 2 af pindene. Mortens kastning tog sig af de to næste gærder der faldt , begge grebet i forsøget på at slå de store slag. Det gav plads til Sidharth Mayar (43) som blev Albertslunds bedste, da han især straffede Omar Hyatt i den 25. over. Der blev nu kastet spin fra begge ender. Det gav en del points til Albertslund, men det kostede også gærder. Nicolaj Damgaard tog tre gærder og Christian Peck tog 2 gærder, da Albertslund gik fra 114 for 5 til 129 all out. Nicolaj endte med 3 for 12, Morten Kristensen 3 for 34 mens Christian fik 2 for 25.
 

Skanderborg åbnede som de plejer med Nikolaj Damgaard og Monty Singh. Monty overlevede sine to første bolde og spillede en glimrende halvleg men stjernen blev Nikolaj der demonstrerede hvad destruktiv korrekt gærdespil kan se ud med at lave 63 på 22 bolde med drives, cuts og pulls efter bogen. Albertslund kunne ikke stille noget op og Ata Ur-Rehman vil helst glemme sin sidste over der kostede 21 points. Men Monty Singh var ikke tilskuer her men ganske aktiv, især efter at Nikolaj blev løbet ud med 100 på tavlen. Monty nåede helt præcis 50 med den sidste firer, der vandt kampen. Tænk at Skanderborg passerede på bare 11 over og det her var ikke en T20 kamp!
 

Mens Nikolaj Damgaard var stjernen i Skanderborg var Amjad Khan stjernen for KB i kampen mod Ishøj på Peter Bangs Vej. Med battet blev han topscorer med 68 i KBs total på 198, mens han som kaster var med til at udradere Ishøj med at tage 6 gærder for 17 på bare 6 overs hvor Ishøj var ude for 67. KB var ellers efter en god periode med Lucky Ali (29) og Saad Ahmad (34) kommet op på 81 for 3 men gærderne begyndte at falde. KB var 144 for 8 men Amjads gærdespil sørgede for at totalen kom på 194 før han slev blev kastet ud. Makkeren i denne periode Abdul Ahmal modtog 19 bolde uden at score. Med sejren er KB samt Skanderborg de to ubesejrede hold i Elitedivisionen.
 

I Gentofte havde Soraner besøg af Glostrup hvor Soraner valgte at gå først til gærdet. Det startede ikke godt med at miste Venugopal i den første over men Krishna Chaitanya Mikkilineni (34) holdt lidt sammen på tingene. Da han gik ved 64 på tavlen var det kun Ravikiran Siddalinga Shetty (19) der ydede lidt modstand mens gærderne faldt i den anden ende. Rocky Chawla tog lige 3 gærder for 6, da Soraner var ude for 88. Men det var ikke nogen nemt sejltur for Glostrup. Naveen Bobburi tog lige 4 gærder men Frederik Klokker (59*) holdt den ene ende og sørgede for at Glostrup passerede for tabet af 5 gærder.
 

1 division

Det blev i dag at Kolding indviede deres nye bane med festivitas, da KB 2 var på besøg som del af deres dobbelt tur. Kolding valgte at gå først til gærdet og fik ikke den ønskede start. da Ali Ul-Hassan fjernede både Christo Botma og Martin Pedersen med bare 15 på tavlen. Andreas Krangel og Steffan Langholz fik en lille gærdestand men efter de var gået var det kun Mustafa Mayar som ydede modstand, da Kolding var ude for 93. Altamish Durrani tog lige 4 gærder for 12. KB mistede kun 3 gærder for at passere med Pawan Sarangal (31) og Yasir Iqbal (26) som hovedaktører.
 

AB havde fornøjelsen af Svanholms andet hold og de valgte at gå til gærdet først. Jawa Ali var bedst med 26, da AB blev kastet ud for 104. Atta Ullah tog 4 for 19 mens Marteen Sarwar tog 4 for 35. Musa Mahmood viste sin potentiale ved at score 62* da Svanholm passerede for tabet af kun 1 gærde, nemlig Vatsal Prajapati (25).
 


You can also enter comments by CricClubs Login

Comments:
Martin Eriksen:  Omar, der har været referater de andre dage/uger, de er bare ikke dukket op på facebook https://cricket.dk/nyheder/herrer/
Qamar Farooq Ahmed:  Tak til Peter Power for denne gode beskrivelse af kampe i elite og 1.division. Disse var savnet.